Om UU Nordvestjylland
UU’s styregruppe
UU Nordvestjylland er et samarbejde mellem de 3 nordvestjyske kommuner Holstebro, Lemvig og Struer, med Holstebro Kommune som administrationskommune.
UU Nordvestjylland er styret af en styregruppe bestående af 1 direktør eller fagchef fra henholdsvis børne/unge-området og arbejdsmarkedsområdet fra hver af de 3 driftskommuner, i alt 6 personer.
Medarbejderne har en repræsentant i styregruppen uden stemmeret. UU’s leder er sekretær for styregruppe og er ligeledes uden stemmeret.
UU’s leder refererer i det daglige til Holstebro Kommunes BU-direktør, der er formand for styregruppen.
- Direktør, Helle Støve, Holstebro Kommune (formand for styregruppen)
- Direktør, Steinar Eggen Kristensen, Holstebro Kommune
- Direktør, Lars Borst Hansen, Lemvig Kommune
- Direktør, Pia Ulv Helleland, Lemvig Kommune
- Direktør, Lotte Junker Pedersen, Struer Kommune
- Centerchef for skole og dagtilbud, Jeannette Enevoldsen, Struer Kommune
Samt fra UU-Nordvestjylland (uden stemmeret):
- UU-leder, Hanne Paustian Tind
- Medarbejderrepræsentant, Ole Margon Madsen
Holstebro, Lemvig og Struer kommuner stiller via UU Nordvestjylland uddannelsesvejledning til rådighed for alle elever i 8.-10. klasse på folkeskoler, friskoler og private grundskoler. Alle elever vil gentagne gange møde deres lokale uddannelsesvejleder i undervisningen på skolen. UU’s vejledningsaktiviteter udgør en sammenhængende og kordineret vejledningsindsats, der er løbende afstemt med klassens lærerteam og har deltagelse af lærerne, så der sikres størst mulig sammenhæng til relevante skolefag eller tværgående emner.
Eleverne bliver gennem afpassede emner, oplæg og øvelser grundigt orienteret om uddannelsesveje og karrierelæring, uddannelsesparathed, valg af ungdomsuddannelse herunder uddannelsessystemets opbygning og muligheder samt arbejdsmarkedets indretning og fremtidige kompetencebehov.
Det er vejlederens opgave, at give de unge noget at tænke på og noget at tænke med, så eleverne kan tage deres kommende valg på et oplyst grundlag, hvor de er blevet udfordret på deres valg.
Alle elever i 8. klasse deltager endvidere i introduktionsforløb til ungdomsuddannelserne og får mulighed for frivillig brobygning i 9. klasse. Alle elever i 10. klasse skal deltage i brobygning til ungdomsuddannelse. Alle elever har også mulighed for at ønske erhvervspraktik i 8.-10. klasse.
Uddannelsesvejleder deltager endvidere på forældremøder og kan deltage i skole/hjem-samtaler efter ønske fra elev, forældre, skole eller uddannelsesvejleder. Alle elever og forældre kan tage kontakt til uddannelsesvejleder og få individuel vejledning om uddannelsesparathed, uddannelsesplan, adgangskrav og tilmelding til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter 9. eller 10. klasse. Uddannelsesvejledningen har sammen med skolens indsats særlig fokus på elever, der endnu ikke har opnået uddannelsesparathed til ønsket uddannelse eller som endnu ikke er afklaret til at foretage valg af ungdomsuddannelse. Uddannelsesvejledningen varetages af uddannede vejledere med uddannelse på diplom- eller masterniveau og baseres på et aktuelt og faktuelt vidensgrundlag med afsæt i de nyeste forskningsresultater og metoder.
Vejlednings- og skoleindsatsen i Holstebro, Lemvig og Struer kommune sker i et tæt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner, virksomheder og det omkringliggende samfund, således at vejlednings- og undervisningsaktiviteter kan kædes sammen og integreres i skoleundervisningens fag og emner. UU har forbindelsesvejledere til alle lokale ungdomsuddannelser for at sikre en let og smidig kommunikation. Introduktionskurser og brobygningsforløb evalueres hvert år sammen med de deltagende skoler og ungdomsuddannelser for at sikre kvalitet og udvikling. På disse møder gives også en tilbagemelding fra ungdomsuddannelserne til de afleverende skoler på elevernes generelle udbytte af undervisningen efter påbegyndt ungdomsuddannelse. Endvidere indgår UU i det tætte samarbejde på alle driftsniveauer om en styrket kommunal ungeindsats, KUI, herunder kontaktpersonordning og mentorindsats under gennemførelse af en ungdomsuddannelse.
Det er styregruppen for UU Nordvestjylland der på kommunalbestyrelsernes vegne løbende følger op på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Dagsordener og referater for styregruppens møder er tilgængelige på UU Nordvestjyllands hjemmeside. På styregruppens møde i foråret gives en redegørelse for søgemønstret til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse. På styregruppens møde i efteråret gives en redegørelse for vejledningens omfang, resultater og effekter set i forhold til uddannelsesfrekvenser for de 15-24 årige samlet set, aktivpligten for de 15-17 årige samt fastholdelsesfrekvensen 15 måneder efter start for elever i erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse. UU står endvidere altid til rådighed, når kommunalbestyrelsen ønsker forelagt data eller afrapportering på vejlednings- og ungdomsuddannelsesområdet.
Referater fra styregruppen
Deltagere:
Direktør Helle Støve, Holstebro, Formand
Direktør Steinar Eggen Kristensen, Holstebro
Direktør Lotte Junker Pedersen, Struer
Centerchef Jeannette Enevoldsen, Struer - Meldt afbud
Direktør Lars Borst Hansen, Lemvig
Direktør Pia Ulv Helleland, Lemvig - Meldt afbud
Ole Margon Madsen, UU TR/medarbejderrepræsentant
UU-leder Hanne Paustian Tind, Sekretær
1. Godkendelse af referat fra forrige styregruppemøde 29/11-24
Vedhæftet som fil 1.
Godkendt uden bemærkninger.
2. Nyt fra formanden
Formanden orienterede om, at der ift. budget 2026 fortsat arbejde med 1 % reduktions-forslag. Derudover kan det konstateres, at der er et fortsat godt samarbejde med FGU skolen og med et stigende antal elever.
3. Kort redegørelse for driftsstatus fra UU leder
Incl. regnskabsafslutning 2024 og aktuel budgetopfølgning juni 2025.
UU’s driftssituation er god og stabil.
Det har været nødvendt at give plads til kolleger fra andre afdelinger i Børn og Unge på Campus Sct. Jørgen. Derfor har UU givet afkald på et mødelokale for at gøre det muligt at få skabt plads til dagplejeadministrationen på Campus Sct. Jørgen. UU har derfor og-så fundet det nødvendigt at købe to akustikbokse til storrumslokalet, hvor medarbejder-ne kan trække hen for at telefonere, samtale eller få ro til koncentrationsopgaver.
UU har igen i år haft to medarbejdere på faglige udveksling i Holland og Schweiz via Academia-studiebesøgordningen under EU’s Erasmus-program. UU er i overvejelse om selv at blive vært for et studiebesøg i 2026 eller 2027.
UU har siden 2023 været partner i Regions Midtjyllands projekt ”Ung i uddannelse/job 2.0”, og i perioden 2021 til 2023 i version 1.0 i form af et projekt under EU’s Socialfond. Ung i uddannelse/job 2.0 skal sikre den gode overgang fra skole til uddannelse og be-skæftigelse eller fra beskæftigelse til uddannelse. UU Nordvestjylland har på vegne af de tre nordvestkommuner et måltal på 217 mentorforløb, og har på nuværende tids-punkt realiseret 102% i form af 221 forløb. UU fortsætter med at etablere og registrere forløb til det kommende augustoptag og kan på den måde hjælpe de 10 øvrige partner-kommuner med at indfri projektet samlede solidariske måltal på 1393 forløb i projekt-perioden, der afsluttes ultimo oktober 2025. Realisering af et højere måltal end forven-tet medfører ikke en større partnerbevilling. UU vil indarbejde og videreføre de gode er-faringer fra projektet i den ordinære drift fremadrettet.
UU har på baggrund af budgetopfølgningen og det aktuelle økonomiske mulighedsrum valgt at invitere alle elever fra almene 8., 9. og 10. klasser på UU-betjente skoler til Eu-roskills i Herning i september måned og dækker transportudgifterne til buskørsel. Styre-gruppen udtrykte stor tilfredshed med dette initiativ.
UU har deltaget i alle informationsmøder om den kommende juniormesterlære i 8. klas-se og har aktuelt noteret sig, at der er 23 tilmeldinger i Holstebro, 13 i Struer og 11 i Lemvig foruden nuværende erhvervsklasseelever i 8. klasse, der også overgår til juni-ormesterlæreordningen i 9. klasse.
UU har i løbet foråret deltaget i møder med 5 politiske udvalg fra de tre driftskomuner. Børne- og Familieudvalget i Holstebro, Familie- og Kultur samt Arbejdsmarked og Inte-gration i Lemvig og Børne- og uddannelsesudvalget samt Social-, sundheds- og ar-bejdsmarkedsudvalget i Struer. Det blev udtrykt stor tilfredshed med UU’s evne til at gå i dialog med politikerne både i forhold til at fremlægge aktuelle lokale data samt at kun-ne tale ind i og redegøre for de landspolitiske dagsordener inden for ungdomsuddannel-sesområdet.
UU’s årsregnskab for 2024 viser et driftsregnskab på 14.942 t.kr. UU havde et budget på 14.598 t.kr., hvilket medfører et merforbrug på driften på 344 t.kr. UU har kunnet kal-kulere med et merforbrug på driften på grund af projektindtægter, og UU har fået over-ført 989 t.kr. fra 2024 til 2025.
UU forventer afsluttende projektindtægter på ca. 800 t.kr. i 2025. UU ønsker at anvende dette beløb til at drifte et udviklings- og samarbejdsprojekt med FGU omkring udvikling af en modtagelses- og opstartsmodel på FGU for potentielle kommende ordinære mål-gruppe-elever med psykisk/social skrøbelighed og/eller manglende faglig selvtillid eller mangelfulde faglige forudsætninger på grund af skolefravær i et så væsentligt omfang, at de ikke fra en start af er i stand til at indgå i FGU’s ordinære aktiviteter og på de al-mindelig hold.
Indsatsen taler både ind i den politiske dagsorden omkring Ungeløftet samt i de lokale dagsordener om at nedbringe antallet af unge, der ikke sikres forudsætninger for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, og dermed kun har uddannelsesretning mod en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU.
Styregruppen anerkendte behovet for en indsats, herunder samspillet med de øvrige politiske initiativer og dagsordener og gav opbakning til UU’s initiativ. Det blev aftalt, at UU-leder medsender en skriftlig beskrivelse af projektet (er vedhæftet som bilag til referat).
4. Budgetudkast for 2026
Vedhæftet som fil 2.
Budgetforslaget for 2026 er en fremskrivning af driftsbudgettet for 2025 tillagt DUT-kompensationen fra 2026 på 6,8 mio. kr. i varige midler for juniormesterlære, JML, til vejledning i regi af den kommunale ungeindsats.
Styregruppen godkendte budgettets forudsætninger, og bad UU om at følge op på, om den anvendte P/L-faktor stemmer overens med KL’s nyligt udsendte justering.
P/L-faktoren er efterfølgende justeret fra 3,4 til 3,1 jf aktuel udmelding fra KL (revideret budgetudkast er vedhæftet som bilag til referat).
5. Søgning til uddannelse fra 9. og 10. klasse
De lokale tilmeldingstal er vedhæftet som fil 3.
UU-leder redegjorde for de lokale søgetal, herunder at de manuelle oprettede tilmeldin-ger ikke indgår i den centrale statistik, der således vil afvige fra de eksakte lokale data.
Styregruppen bemærkede, at søgetallet til FGU er lavt. UU-leder forklarede, at i februar måned er FGU helt typisk er et ”plan B”-valg, der efterfølgende vil blive bragt i spil, hvis eleven ikke klarer cuttet til en ordinær ungdomsuddannelse eller alligevel ikke har lyst, mod eller afklarethed til at påbegynde direkte på en uddannelse.
6. 15-17-årige i aktivpligt
Aktuel opgørelse er vedhæftet som fil 4.
Det kan vække undren hos de lokale ungdomsuddannelser, at stadig flere unge vælger et arbejdsår eller et pauseår mellem skolegang og ungdomsuddannelse. UU konstaterer, dels at de unge uddanner sig efterfølgende, typisk når de fylder 18 år og ikke længere kan beholde et job som ungarbejder, dels at et ungarbejde er en rigtig god rekrutte-ringsvej ind i erhvervsuddannelserne.
Styregruppen kvitterede for, at UU altid har det fulde overblik over de 15-17-årige og anvender stor kreativitet for at kunne hjælpe de unge med at realisere den plan, der bedst kan give mening frem mod det, den enkelte unge gerne vil og drømmer om.
7. Status for det løbende samarbejde med FGU
FGU har på given foranledning lavet en beskrivelse af formål, dagligdag, rammevilkår og didaktiske principper på FGU for at understøtte den gensidige forståelse af en elevgrup-pe, der skal kunne opnå indfrielse af krav om progression og prøveaflæggelse på FGU. Notatet er vedhæftet som fil 5.
UU giver en aktuel status på antal indmeldte elever på FGU.
Styregruppen kvitterede for den aktuelle status og det gode gensidige samarbejde med FGU, herunder en fortsat stigning i elevtal og fine udslusningsprocenter til uddannelse, typisk erhvervsuddannelse og hf, samt til ordinær beskæftigelse. Styregruppen efter-spurgte oplysninger om, hvordan vores lokale FGU placerer sig i forhold til landsgen-nemsnit og andre FGU. Dette vil forsøges belyst på næste møde.
8. Ungeløft og herunder KULTURløft
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og får dermed økonomiske midler til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse. Ungeløf-tet retter sig mod 15-17-årige i aktivpligt, 18-24 årige på offetlig ydelse og 18-24 årige selvforsørgede/forældreforsørgede, der står uden for uddannelse og beskæftigelse. Kommunerne skal have særlig fokus på indsatser, der skal hjælpe unge med psykiske el-ler sociale problemer tættere på en hverdag med uddannelse eller arbejde.
I samme politiske aftale fik kulturaktører også mulighed for at søge ind på at lave aktivi-teter til målgruppen, der i KULTURløft-regi også omfatter elever på FGU. Musikskolerne i Lemvig, Struer, Holstebro og Ringkøbing-Skjern er gået sammen om et initiativ, hvor de har fået tilsagn på støtte til et ”policy lab, hvor kulturelle og æstetik processer skal hjælpe unge uden job og uddannelse ind i varige fællesskaber”. UU er samarbejdspartner til pro-jektet i alle tre nordvestkommuner. Også bibliotekerne og ungdomsskolerne i de fire samarbejdende kommuner indgår i aktørkredsen.
Initiativerne blev kort drøftet, og styregruppen bad UU at tage en aktiv rolle i bestræbelserne på, at initiativerne når ud til målgruppen og kommer så mange unge til gavn som muligt.
9. Hvor mange elever i folkeskolen består dansk og matematik?
I dagspressen har der for nyligt (igen) været fokus på, at mange elever forlader folke-skolen uden at bestå dansk og matematik. I de tre nordvestjyske kommuner er procen-ten opgjort til mellem 10-13%.
UU har besluttet at lave en manuel undersøgelse ved det nuværende skoleårets afslutning for at være sikker på, at vi har et retvisende datamateriale at stå på.
Styregruppen udtrykte stor tilfredshed med, at UU følger op med en systematisk manuel gennemgang af det lokale datagrundlag og efterfølgende stiller dette materiale til rådighed på oversigtniveau for de tre driftskommuner.
10. Evt.
Næste møde er planlagt til den 21/11-2025, kl. 11-12:30.
Struer Kommune forventer, at ny arbejdsmarkedschef indtræder i styregruppen næste gang.
Der blev meddelt et afbud fra Steinar.
Deltagere:
Direktør Helle Støve, Holstebro Formand
Direktør Steinar Eggen Kristensen, Holstebro - meddelt afbud på forrige møde
Direktør Lotte Junker Pedersen, Struer
Centerchef Jeannette Enevoldsen, Struer - meddelt afbud
Direktør Lars Borst Hansen, Lemvig
Direktør Pia Ulv Helleland, Lemvig
Ole Margon Madsen, UU TR/medarbejderrepræsentant
UU-leder Hanne Paustian Tind, Sekretær
1) Godkendelse af referat fra forrige styregruppemøde 12/4-24 (vedhæftet som bilag 1)
Godkendt uden bemærkninger.
2) Nyt fra formanden
Holstebro Kommune har tilmeldt sig et KL-partnerskab på KUI området. Der har været afholdt et første kick-off møde, og der deltager ca. 35 kommuner. Lemvig og Struer tilkendegav, at de gerne ser, at UU sørger fori lokal erfa-deling fra netværket ind i KUI-samarbejdet.
3) Kort redegørelse for driftsstatus fra UU-leder
God og stabil drift med høj medarbejdertrivsel og et arbejdsfremmøde på 99,9%, svarende til sygefravær på 0,1% i 2024 frem til dags dato. UU-leder har deltaget i Holstebro Kommunes lederevaluering og får fået en meget fin evaluering, som styregruppen udtrykte anerkendelse for. En uddannelsesvejleder har opsagt sin stilling pr. 1/12 for at tiltræde i et job inden for undervisningssektoren hos en lokal samarbejdspartner efter 7 års ansættelse i UU. Stillingen vil ikke blive genbesat, da UU har et merforbrug på driften, der skal afvikles og tilpasses den fremtidige driftssituation jf. pkt. 4. UU har i efteråret haft indbrud på Holstebro-kontoret, der også gik ud over Jobcentrets Ungeenhed. I UU blev der taget 12 bærbare enheder, der har medført en genanskaffelsesudgift på 40.000 kr. UU har igen søgt om at få to uddannelsesvejledere med på international faglig udveksling i Erasmus-regi i 2025, tilsvarende i 2024 hvor UU havde en deltager med i henholdsvis Frankrig og Grækenland på 4 dages ophold med andre uddannelsesvejledere fra hele Europa.
4) Budgetopfølgning og forventet årsregnskab for 2024
UU’s drift er tiltænkt at være et nulsums-regnskab. Dertil arbejdes der løbende med budgettilpasninger svarende til 1% reduktioner, der er vedtaget af Holstebro Kommunes Byråd. UUs har et budget på 14,6 mio kr. og et forventet regnskab for 2024 på ca. 15.1 mio. kr. Det vil give et merforbrug på 0.5 mio kr. Merforbruget kan finansieres gennem forskudte projektindtægter fra 2023 i partnerprojektet Ung i Uddannelse under Region Midtjylland og EU’s Socialfond, hvor UU har fået en overført genbevilling på 868.000 kr. fra budgetår 2023 til 2024.
Orienteringen blev taget til efterretning, og styregruppen anerkender UU’s projektdispositioner, hvor det både sikres, at indsatsen er additionel til ordinær drift, og at projektaktiviteterne er samstemt, afbalanceret og koordineret med kerneopgaven, så projektindsatsen ikke bare er en parallel aktivitet, der lever sit eget liv i en begrænset projektperiode.
5) Sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen pr. 1/8-2024
De tre nordvestkommuner har udarbejdet en fælles sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, der indeholder et årshjul for den kollektive vejledning i klassen, så der sikres en sammenkædning mellem vejledningsaktiviteter og skolens faglige undervisning. Planen skal også sikre dialogen mellem skoler, uddannelsesvejledningen, ungdomsuddannelserne samt den kommunale ungeindsats. Der skal være fokus på en målrettet skole- og vejledningsindsats til elever med behov med en tydelig forældreinddragelse og en skriftliggørelse af aftaler, indsats og opfølgning.
UU-leder gav en supplerende orientering om den praktiske udførelse og gjorde opmærksom på, at kommunerne er forpligtede til at offentliggøre den sammenhængende plan på kommunens hjemmeside. UU-leder er i god dialog med skolefagcheferne om dette og vil følge op på, at alle tre nordvestkommuner får planen lagt op på kommunens hjemmeside. Planen er også tilgængelig på UU’s egen hjemmeside.
6) Alle elever har en uddannelsesplan, når de slutter deres skolegang
Formålet med den sammenhængende skole- og vejledningsindsats er at sikre, at alle elever i de tre nordvestkommuner har en fremadrettet uddannelsesplan, når de afslutter deres skolegang efter 9. eller 10. klasse i form af:
• En tilmelding til erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse via optagelse.dk
• En målgruppevurdering ved optagelse på den forberedende ungdomsuddannelse, FGU. Status ses under pkt. 9.
• En plan for aktivpligt for de børn, der ikke fortsætter direkte i uddannelse afgang fra skole. Se status ses under pkt. 8
• En indstilling til den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU, for elever med væsentlige og varige funktionsnedsættelser, der ikke kan gennemføre ordinær ungdomsuddannelse med tilhørende støtte. Se status under pkt. 12.
Alle elever har en uddannelsesplan, men planerne er forskellige i indhold og form alt efter elevens retning og aktivitet samt planens formål. Derudover kan børn med en indsats efter Barnets Lov have en fælles plan for overgangen til voksenområdet, se status i pkt. 7. Voksne ledige har endvidere en jobplan eller anden aktivitetsplan efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Styregruppen tog orienteringen til efterretning og bifalder, at alle elever har en plan. Uddannelsesplanerne har forskellig form og indhold med udgangspunkt i den unges situation og behov, samt hvad der er den unges formål og retning.
7) Status for KUI-samarbejdet i form af overgangskonference barn/ung eller KUI-ledermøde Oversigt over antal sager på overgangskonference barn/voksen i 2024 fremgår af bilag 2.
Drøftet. Når overgangssamarbejdet primært drejer sig om at få overdraget myndighedsindsatsen og støtteindsatsen ind i voksenlivet, så er mange sager uaktuelle for UU, fordi barnet allerede er i gang med en ungdomsuddannelse fx en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, STU eller en ordinær gymnasial uddannelse, som er de to væsentligste uddannelsesretninger for overgangssager.
8) Status for 15-17 årige, der ikke er i gang med skole eller uddannelse (aktivpligt)
Oversigt over antal unge i aktivpligt fremgår af bilag 3.
Drøftet. UU henleder opmærksomheden på, at det i et vejledningsfagligt perspektiv kan være lige så fornuftigt at tage jobvejen i et par år efter grundskolen, som at påbegynde direkte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Der er rigtig god læring i at få arbejdserfaring i et rigtigt lønnet job, og det giver modenhed, motivation og afklaring før påbegyndelse af en ungdomsuddannelse. Et ungarbejderjob kan også være en god forløber for at få en læreplads til en erhvervsuddannelse, så både arbejdsgiver og den unge får mulighed for at kigge hinanden an. Det er generelt let for de unge at finde et ungarbejde, hvis de ikke er for kræsne.
9) Status for det løbende samarbejde med FGU
Oversigt over antal elever på FGU medio november fremgår af bilag 4.
FGU har nu det højeste elevtal siden de første to år med dobbeltoptag. Især i Holstebro er der set en stor stigning, siden skolen er flyttet og nu fra august 2024 er placeret sammen med de øvrige ungdomsuddannelser. UU har et super godt samarbejde med både FGU-skolerne i Struer og Holstebro. FGU i vores dækningsområde har en udskolingseffekt på ca. 80% til efterfølgende uddannelse og job, og UU bistår med håndholdt overlevering og overgangsmentorstøtte ind i ungdomsuddannelse for elever fra FGU.
10) Uddannelsesstartende 15-24 årige august 2024, hvor er de påbegyndt?
Oversigt over antal uddannelsesstarter for 15-24-årige i augustopstarten fordelt på uddannelsessteder fremgår af bilag 5.
Drøftet. UU er generel påpasselig med at offentliggøre og udlevere helt specifikke oplysninger om de unges uddannelsesvalg og særligt de valgte uddannelsessteder. Der er mange lokale interesser på spil, som det er vigtigt at balancere i herunder hensynet til, at de unge har ret til at søge ind på det uddannelsessted, som de selv mener passer bedst til dem.
11) Uddannelsesstartende 15-24 årige august 2023, hvor er de på aktuel dato 15 måneder senere?
Oversigt over antal uddannelsesstarter for 15-24-årige i augustopstarten sidste år, 2023 med opgørelse af aktivitet medio november 2024 fremgår af bilag 6. Hvad er deres aktivitet 15 måneder efter uddannelsesstart? Er de fortsat i gang med den påbegyndte uddannelse? Har de valgt om? Er de faldet fra i uddannelsessystemet? Er de på passiv forsørgelse?
Drøftet. Der er en meget høj uddannelses- og gennemførelsesfrekvens i Nordvestjylland, og det er meget få unge, der er faldet helt ud af uddannelsessystemet og er på passiv forsørgelse 15 måneder efter en uddannelsesstart. Det er naturligt, at frafaldet og omvalget fra erhvervsuddannelser er højere end fra de gymnasiale uddannelser, herunder at frafaldet til job er højere. Nogle unge i erhvervsuddannelse bliver fristet til at afbryde et lærlingeforløb eller se bort fra et lærlingeforløb, hvis de kan få et ufaglært arbejde til en væsentlig højere timeløn. For disse unge betyder her-og-nu-outputtet, dvs. lønnen, væsentligt mere end den forventede fordel på lang sigt ved at færdiggøre en uddannelse til faglært. Styregruppen var også opmærksom på, at det altid er vigtigt at se på det faktiske antal fremfor procenter, fordi det er så små størrelser, vi taler om. Hvis 9 ud af 16 startende på en uddannelse, vælger om undervejs eller afbryder for at gå i job, så er der tale om et frafald på 60%, og det vil lyde voldsomt. Men reelt er der tale om 9 gode planer, som giver bedre mening for nogle unge mennesker lige her og nu.
12) Status for antal igangværende STU-forløb, årlig indberetning til STIL
Oversigt over den årlige indberetning til STIL af igangværende forløb ses i bilag 7.
Drøftet. Der ses en stabil og forventelig udvikling, der følger udviklingen for segregeringsandelen i grundskolen. Holstebro har oplevet et lille fald fra 2023 til 2024 og har den laveste STU-frekvens af de tre Nordvestkommuner. Alle 3 kommuner ligger over gennemsnittet for antal igangværende STU-forløb, når der sammenlignes med kommunerne i Region Midt og på landsplan. En forklaring på dette er, at ingen af de tre Nordvestkommuner har parallelle forløb til STU-målgruppen under andre lovgivninger, som mange andre kommuner har.
13) Hovedplacering for alle 15-24 årige med bopæl i de tre nordvestkommuner
Oversigt over igangværende og gennemført uddannelse for alle 15-24 årige med bopæl i de tre nordvestkommuner fremgår af bilag 8. UU har ikke valide data for, hvor mange unge uden gennemført ungdomsuddannelse, der er i beskæftigelse/selvforsørget eller på offentlig forsørgelse uden opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. For at kunne frembringe et billede af dette, vil der være behov for et supplerende databidrag fra Jobcentrene.
Drøftet. Styregruppen beder UU om at indhente supplerende data fra Jobcentrene omkring 18-24 år på ydelse, så der på kommuneniveau kan gives et øjebliksbillede af, hvor mange ledige på ydelse der har gennemført ungdomsuddannelse eller tilhører gruppen af unge uden for job og uddannelse.
14) Udkast til overskrifter vedrørende ønsket årsskrift for UU
Her er et forslag til de faktuelle oplysninger, der kan indgå i et årsskrift for UU: De korte driftsfakta, der fremgår af UU’s præsentationspostkort, se bilag 9. + følgende 10 dataudtræk:
• Antal betjeningsskoler
• FTU, fælles tilmelding til ungdomsuddannelse med sammenknytning til de nationale EUD måltal (Som præsenteres for styregruppens forårsmøde)
• Unge i aktivpligt, fx i april og november
• 15-24 årige startende på ungdomsuddannelse, årets auguststart
• Frafald/omvalg i ungdomsuddannelserne, 15 måneder efter start (opfølgning på sidste års auguststart)
• Igangværende og gennemførte erhvervsuddannelsesforløb for 15-24 årige
• Alle 15-24 årige placering, fx i april og november
• FGU elevtal, fx i april og november
• STU igangværende, som indberettet til STIL i november + bevilgede forløb og uddannelsessteder i forrige skoleår
• Uddannelsesstatus for 18-24 årige på offentlig forsørgelse, hvor mange står ”uden for job og uddannelse? Hvem har lokal skolegang? Hvor mange er tilflyttere efter det 17. år?
Styregruppen godkender UU-leders udkast til emner, der har udgangspunkt i det kendte såkaldte postkort. Styregruppen ønsker en samlet årsrapport, som kan tilgå det politiske niveau med fokus på, hvordan kommunen målbart placerer sig og lykkes med de nationale uddannelsesmål herunder sammenlignet med landsgennemsnittet. UU-leder laver udkast, der kvalificeres sammen med formanden for udsendelse i januar 2025 til endelig godkendelse i styregruppen.
15) Fastsættelse af to mødedatoer i 2025 i henholdsvis 2. og 4. kvartal jf. forretningsordenen.
Den 6/6 kl. 9:30-11 og den 21/11 kl. 11-12:30.
UU laver snarest en kalenderinvitation.
16) Evt.
Intet til referat.
Deltagere:
Direktør Helle Støve, Holstebro, Formand
Direktør Steinar Eggen Kristensen, Holstebro
Direktør Lotte Junker Pedersen, Struer
Centerchef Jeannette Enevoldsen, Struer - Afbud
Direktør Lars Borst Hansen, Lemvig
Direktør Pia Ulv Helleland, Lemvig
Ole Margon Madsen, UU TR/medarbejderrepræsentant
UU-leder Hanne Paustian Tind, Sekretær
0) Velkommen til Steinar, kort præsentation
1) Godkendelse af referat fra forrige styregruppemøde 6/12-23
Ingen bemærkninger.
2) Nyt fra formanden
Intet nyt.
3) Kort redegørelse for driftsstatus fra UU leder
Stabil driftssituation. Stabil medarbejdergruppe - 4. år uden nyansættelser. Siden 2020 har UU nedlagt 3 stillinger ved naturlig afgang for at kunne sikre en rettidig til-pasning til den økonomiske situation på vejledningsområdet, som følge af ændret EGU-lovgivning ved dannelsen af FGU samt Holstebro Kommunes økonomiske reduktionsramme (1%-besparelse).
UU’s drift er tiltænkt at være et nulsums-regnskab. Regnskabet for 2023 viser en samlet driftsudgift på 14.211.974 kr. Det givet et merforbrug på 47.046 kr. i forhold til den samlede kommunale driftsbevilling på 14.164.901 kr.
UU forventer et merforbrug på driften i 2024 på ca. 300.000-400.000 kr. i forhold til den samlede kommunale driftsbevilling. Merforbruget forventes at kunne finansieres gennem forskudte projektindtægter i projekt Ung i Uddannelse, som afvikles i samar-bejde med bl.a. Region Midtjylland og EU fondsmidler (frem til 2023).
UU har forventede restindtægter på 875.750 kr. i forhold til den bevilgede partner-ramme, såfremt UU kan realisere sit måltal i den resterende del af projektperioden. Projektet videreføres ikke, når nuværende projektperiode udløber i 2025.
4) Budgetudkast for 2025 (vedhæftet som fil 2)
Formanden fremhæver, at det er vigtigt at holde sig for øje, at UU’s nuværende projektindtægter er en engangssituation, og at der ikke er for nuværende er udsigt til yderligere projektdeltagelse ud over 2025.
UU’s akkumulering og tilbageførsel af projektindtægter i 2023 vil derfor ikke have gennemslagskraft på UU’s ordinære driftsbevilling. UU kan igen imødese en reduktion antal stillinger i 2026 eller 2027 på grund af Holstebro Kommunes forventelige fortsatte årlige 1%-besparelse.
Styregruppen udtrykker ønske om, at regnskabet for 2023 indgår i referatet. Styre-gruppen afholder to årlige møder (april og november), hvor regnskabet for det foregående år fremadrettet kommer ud med dagsordenen til april mødet og forventet regnskab for indeværende år fortsat kommer på dagsordenen til november mødet.
5) Søgning til uddannelse fra 9. og 10. klasse + unge i aktivpligt
Gennemgået og drøftet.
Vigtigt at have øje for, at der skal meget få unge til at flytte en procent i Lemvig og Struer.
UU ser en tendens til, at flere unge vælger et ”arbejdsår/oplevelsesår” i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse. De unge har let ved at finde arbejde, og nogle er meget bevidste om, at de først vil påbegynde uddannelse, når de er fyldt 18 år og kan søge SU. Nogle har et ungarbejde som forløber for en erhvervsuddannelse, hvor de så først går i lære og påbegynder grundforløbet efter det fyldte 18. år.
Offentliggjorte landstal i %, jf. Uddannelsesstatistikken :
Holstebro: GYM = 70,0 - EUD = 23,6 (170 ansøgn) - FGU og øvrige = 1,7 - Øvrigt = 4,7
Lemvig: GYM = 61,1 - EUD = 30,3 (53 ansøgn) - FGU og øvrige = 1,7 - Øvrigt = 6,9
Struer: GYM = 67,1 - EUD = 24,1 (60 ansøgn) - FGU og øvrige = 4,8 - Øvrigt = 4,0
De lokale tal, der er trukket direkte fra ungedatabasen vil altid afvige fra tal, der er trukket via Uddannelsestatistik.dk.
Uddannelsesstatistikken trækker tal direkte fra Optagelse.dk.
Ikke alle tilmeldinger registreres i optagelse.dk Dette er fx i de tilfælde, hvor forældrene ikke har afsendt tilmeldingen rettidigt ned NemId, eleverne har tilmeldt sig med SMS-godkendelse i stedet for NemId, eller hvis elev og forældre ikke har lavet en tilmelding.
UU laver manuelle tilmeldinger i de situationer, hvor der mangles tilmeldinger, så vi har et fuldt lokalt overblik. De manuelle registreringer slår ikke igennem i udtrækket fra Optagelse.dk.
6) Udkast til lovpligtig sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen pr. 1/8-2024. (vedhæftet som fil 4)
Erstatter lovgivning om uddannelsesparathed.
Link til ændringslov: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/174
Styregruppen ønsker, at udkast til sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen udsendes til skolefagcheferne til kommentering og med opdrag om, at der udarbejdes en fælles sagsfremstilling til det politiske niveau til orientering. Den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen skal ses i sammenhæng med den kommunale ungeindsats, KUI, og de nationalpolitiske måltal for søgningen til erhvervsuddannelse, uddannelse og job til alle unge under 25 år, samt andelen af unge under 25 år, der står uden for uddannelse og job.
UU-leder udsender udkast til sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen til skolefagcheferne, samler kommentarer og laver et udkast til fagligt oplæg til brug for politisk sagsfremstillingen i samarbejde med sekretariatet i Holstebro Kommune. Udkast til sagsfremstilling sendes til styregruppemedlemmerne til inspiration i kommunernes videre politiske behandling. Leder af UU deltager også gerne i kommu-nernes udvalgsmøder o.l.
7) Ændring af folkeskolelovgivningen, indvirkning på vejledningsområdet
Ret til Juniormesterlære (individuel tilrettelagt erhvervsklasse, 3+2)
Erhvervsklasser på almenområdet
Uddannelse & Job timefastsættes og integreres forventeligt i danskfaget
Tiltagene blev drøftet. Der var enighed om, ændringer i undervisningstilrettelæggelser eller klasse-/skolestruktur ikke ændrer grundlæggende ved UU’s vejledningsopgave.
8) Status for det løbende samarbejde med FGU
Status for 106 udmeldte elever i 2023 pr. 22/2-24 samt oversigt over antal årselever i 2022 og 2023.
Status blev drøftet. Styregruppen udtrykte stor tilfredshed med FGU’s evne til at få eleverne videre i uddannelse og job. UU-leder lagde vægt på det vigtige i, at FGU får den rigtige målgruppe at arbejde med, dvs. unge der har forudsætninger for at kunne opnå evne til at gennemføre ordinær uddannelse eller varetage et almindeligt ufaglært job. Får FGU en for svag målgruppe at arbejde med, så vil der ikke være en løftevne frem mod ordinær uddannelse og job, og så vil den rigtige FGU-målgruppe ikke gå på FGU, fordi de kommer til at spejle sig væk fra normalområdet.
UU-leder gav udtryk for, at der er stor tilfredshed med det daglige samarbejde med FGU. Styregruppen kvitterede med, at det er også den opfattelse, man hører fra FGU’s side.
Holstebro Kommune ser endvidere frem til, at FGU-skolen etablerer sig i ungdomsuddannelsesmiljøet på Døesvej fra august 2024.
Årselevtallet for Holstebro var oplyst forkert i udsendte bilag. De korrekte tal er 44,74 årselever i 2022 og 46,36 årselever i 2023. Revideret bilag udsendes sammen med referatet.
9) Den midtjyske ungekonference afholdt 3. marts 2024, indtryk fra dagen
NU: Det gode liv, FØR: Evne til at klare sig selv
Hvad er normaltilstanden? Lære og få vist.
At kunne være sammen med andre mennesker, at kunne sige til & fra samt at kunne flytte sig mentalt & fysisk.
Det er ikke forbudt at samarbejde internt i kommunen, hjælp dog hinanden!
Indtryk fra mødet blev drøftet.
10) Evt.
Styregruppen ønsker, at UU laver udkast til en kort årsberetning. Denne kan evt. og-så bruges til status for de relevante politiske udvalg.
UU-leder udarbejder udkast til næste styregruppemøde.
Deltagere:
Direktør Helle Støve, Holstebro, Formand
Direktør Steinar Eggen Kristensen, Holstebro
Direktør Lotte Junker Pedersen, Struer
Centerchef Jeannette Enevoldsen, Struer - Afbud
Direktør Lars Borst Hansen, Lemvig
Direktør Pia Ulv Helleland, Lemvig - Afbud
Ole Margon Madsen, UU TR/medarbejderrepræsentant
UU-leder Hanne Paustian Tind, Sekretær
1) Godkendelse af referat fra forrige styregruppemøde 14/04-23
Godkendt uden bemærkninger
2) Nyt fra formanden
Direktør Mette Højborg har opsagt sin stilling ved Holstebro Kommune med fratræ-delse pr. 31/12. Der forventes ansat en ny direktør pr. 1/3.
3) Kort redegørelse for driftsstatus fra UU leder
Fortsat stabil driftsperiode. Ingen nyansættelser siden august 2020. Giver en meget kontinuerlig og effektiv drift, når alle vejledere er erfarne og velintegrerede i jobbet.
Afslutter regnskabsåret med et forventet mindreforbrug. Afventer endelig opgørelse.
4) Budget 2024, endelig version med korrekt P/L-faktor, ændret fra 3,5 til 4,1
Giver en korrektion til Holstebro Kommune på 50.000 kr. og til henholdsvis Lemvig og Struer kommuner på 17.000 kr. Det vil være denne version der danner grundlag for UU’s anmodninger om overførsel af driftsmidler til 2024.
5) STU, redegørelse for UU’s rolle og driftsøkonomi til STU-opgaver
Drøftet.
6) Aktivitetsoversigt på hovedgrupper for 15-24 årige
Drøftet.
Vigtigt at have opmærksomhed på, at oversigten kun går på, hvor mange unge der er i gang med eller har gennemført uddannelse. Opgørelsen viser ikke noget om, hvor mange unge der er i ledighed med gennemført uddannelse fx STU eller uden gennemført ungdomsuddannelse. I forhold til opgørelsen af unge uden uddannelse, 43.000 på landsplan, har VIVE re-degjort for, at gruppen af 18-24 årige, der ikke har være i uddannelse eller job inden for det seneste år og i samme periode har været på offentlig forsørgelse kan opgøres til 15.000 unge. Heraf vil en stor del være unge med gennemført STU, der ikke kan forventes at opnå forudsætnigner for anden uddannelse eller fuld selvforsørgelse.
7) Oversigt over uddannelsesstartere august 2022, hvad laver de 15 måneder efter?
Drøftet.
Styregruppen udtrykker stor tilfredshed med, at det lokale frafald fra ungdomsud-dannelserne er meget begrænset, og at stort set alle unge bliver på et uddannelses eller arbejdsspor og dermed ikke ender i lang ledighed på offentlig forsørgelse.
8) Afskaffelse af UPV + nyt folkeskoleudspil, herunder Uddannelse og Job som undervisningsfag
UU har et tæt samarbejde med grundskolerne og 10. klasse omkring de unges over-gang til ungdomsuddannelse. Afskaffelsen af UPV, uddannelsesparathedsvurderin-gen, vil ikke ændre på dette forhold, men vil blot lette den administrative – og i mange tilfælde overflødige – systembehandling. UU afventer udspil om, hvordan uddannelse og job skal ændres fra et timeløst fag fra 0.-9. klasse til et timebestemt fag i 7. -9. klasse, herunder om det bliver en un-dervisningsopgave for lærere eller uddannelsesvejledere eller fx en samvaretagelse. Endvidere kan ny-benævnelsen juniormesterlære for den nuværende §33,5 tilrette-læggelse samt et evt. retskrav tilrettelæggelsesformen få betydning for vejlednings-opgaven.
9) Status for samarbejdet med FGU, herunder ny politisk aftale om styrkelse af FGU’s økonomi
UU har fortsat et meget velfungerende dagligt samarbejde med FGU. UU ser frem til, at FGU-skolen bliver etableret på Døesvej fra august 2024, så skolen kommer til at indgå mere naturligt i det samlede ungdomsuddannelsesmiljø i Holstebro, som det er tilfældet i Struer.
Fra 2024 får FGU mulighed for at tilbyde eleverne 3x4 ugers praktik i løbet af et takstår, mod de nuværende 2x4 uger. Til gengæld sænkes den kommunale takst-grad til 54% fra de nuværende 67%. Det er usikkert i hvilken grad, kommunerne vil blive DUTtet på ændringen. Skoleelever i 9. klasse, der er målgruppevurderet til FGU, vil fremadrettet få mulig-hed for 3 dages brobygning på FGU. Skoleelever i 10. klasse vil tilsvarende få mulig-hed for indtil 10 dages bygning på FGU. Herved sidestilles elevernes mulighed for at brobygge til FGU med muligheden for at brobyggge til de ordinære ungdomsuddan-nelser.
10) Mødedatoer i 2024 for 2 styregruppemøder fx april/november
Fredag den 12/4 og fredag den 29/11, begge dage kl. 12-13:30 og begyndende med et let frokost.
11) Evt.
Intet til referat.